Om Skovcup

SkovCup har eksisteret i 25 år!

Til at begynde med var der tre nordsjællandske klubber, der slog sig sammen for at dække behovet for træning af børn og unge, da der på det tidspunkt ikke var ret meget træning for aldersgruppen. I løbet af kort tid kom flere klubber til og antallet af børn, der var med hver gang, voksede. Efter nogle år indførte vi også en finale med rigtig tidtagning og holdkonkurrence som afslutning på forårssæsonen.

I alle årene har vi lagt vægt på, at børnene skulle introduceres til sporten gennem leg og oplevelse af fællesskab med andre børn. Gennem de senere år har flere og flere klubber selv træning for deres yngste – og med nogle gode og spændende tilbud.

Østkredsen i Dansk Orienterings-Forbund (som dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland) har nu også et tilbud: Orienteringsteknisk Træning Østkredsen, som også tilbyder begynder-, let- og mellemsvære baner, som kan løbes på det tidspunkt, som passer familien bedst, inden for en hel måned

Klubbernes og Østkredsens tiltag har gjort, at vi i SkovCup-gruppen ikke længere mener, at der er det samme behov for SkovCup løb, som vi tidligere har kendt dem.

Vi har været rigtig glade for, at så mange har bakket op om SkovCup og håber, at alle vil fortsætte i sporten gennem deres lokale klubber.

Tak for denne gang!

skovcup_logo

 

 

 

Kontakt
Du kan kontakte Betty Folino på betty.folino@webspeed.dk hvis du har brug for yderligere information.

findveji Dansk Orienterings-Forbund og orienteringsklubberne i Danmark tilbyder meget mere orienteringsløb, se f.eks. alle de gode tilbud på www.findveji.dk

Skriv et svar